Om QTI

Hvad er QTI?

QTI er et evalueringsredskab til at udvikle læreres klasseledelse. Navnet er en forkortelse for "Questionnaire on Teacher Interaction" og betyder således "Spørgeskema om lærerinteraktion".

QTI giver et konkret grundlag for en pædagogisk samtale mellem en lærer og hans/hendes leder om undervisningen i en bestemt klasse. Det skal bruges til at undersøge, hvad læreren eventuelt kan justere på i sin undervisning.

Det, der er unikt for QTI er, at man får flere perspektiver på lærerens undervisning. Spørgeskemaet besvares nemlig af både elever og lærer, og læreren besvarer det to gange:

• Lærerens Ideal-besvarelse: Hvilken slags klasseleder vil du gerne være i denne klasse?
• Lærerens Real-besvarelse: Hvordan går det faktisk i denne klasse?
• Elevernes besvarelse: Hvordan oplever eleverne lærerens klasseledelse?

Ved at sammenligne de tre besvarelser får læreren indsigt i sin relation til eleverne fra forskellige perspektiver. Dialogen med en pædagogisk leder giver samtidig mulighed for at reflektere over sin praksis og over, hvad der kunne være behov for at ændre på.

Hvad er formålet med QTI?

Ved at arbejde systematisk med QTI kan lærere sammen og hver for sig blive klogere på deres undervisning, og arbejdet med QTI kan også bidrage til, at skolens lærere får et fælles pædagogisk sprog om klasseledelse.

Man kan som skole beslutte at bruge QTI ud fra forskellige strategiske overvejelser. Det kunne fx være at

• øge skolens fokus på klasseledelse
• skabe fælles pædagogisk sprog og kvalificere de didaktiske samtaler
• støtte og fastholde nye lærere
• give lærere indsigt i, hvordan eleverne oplever deres undervisning
• give de pædagogiske ledere indsigt i lærernes undervisning
• kvalificere datagrundlaget for MUS
• formulere mere præcise mål for, hvad man på skolen ønsker at blive bedre til (fx mere koncentration og aktivitet i timerne, mindre fravær, mindre frafald eller højere elevtrivsel)

Arbejdet med QTI skal have ledelsesopmærksomhed på højeste niveau, i det mindste i begyndelsen, så det kan blive koblet til øvrige strategiske overvejelser.

Redskabet er oprindelig udviklet af internationalt anerkendte hollandske klasseledelsesforskere. Det er bearbejdet til en dansk pædagogisk kontekst af Dorte Ågård.

Styring-kontakt-modellen

Udgangspunktet for QTI er den interpersonelle klasseledelsesteori, og kernen i denne forståelse af klasseledelse er Styring-kontakt-modellen. Modellen belyser de to grundlæggende dimensioner i læreres interaktion med elever: styring og kontakt.

Kombinationen af de to dimensioner udgør et "landskab" over forskellige facetter, der altid indgår i interaktionen med eleverne. De otte facetter (oktanter) fremgår af modellen nedenfor.

Klasseledelsesforskning viser, at den autoritative læreradfærd, der kombinerer god kontakt og høj styring, giver de bedste betingelser for elevmotivation og fagligt udbytte. Konklusionerne er baseret på meget store mængder data fra QTI.

Den bagvedliggende teori er bl.a. beskrevet i bogen "Klasseledelse - fra teori til praksis" af Dorte Ågård, Marie-Louise Bach og Lene Nibuhr Andersen (2023), som kan købes her: https://forlagetcolumbus.dk/produkt/klasseledelse-fra-teori-til-praksis-1-523

Spørgeskemaet

QTI betyder Questionnaire on Teacher Interaction, og det er et spørgeskema bestående af 32 spørgsmål. Der er fire spørgsmål for hver af de otte oktanter i Styring-kontakt-modellen: Retningsgivende, Hjælpsom, Forstående, Føjelig, Usikker, Utilfreds, Skælder ud, Korrigerende. Spørgsmålene giver konkrete eksempler på adfærd inden for de enkelte oktanter.

Et eksempel på et spørgsmål er "Læreren forklarer alting klart". Dette spørgsmål eksemplificerer adfærd i Retningsgivende-oktanten. Et andet eksempel på et spørgsmål er "Man kan gå til ham/hende, hvis man har brug for hjælp". Dette spørgsmål hører til under Hjælpsom-oktanten.

Spørgsmålene kommer i blandet rækkefølge. Der er til hvert spørgsmål fem svarmuligheder, der går fra aldrig til altid:

• Det her gælder aldrig for min lærer
• Det her gælder sjældent for min lærer
• Det her gælder sommetider for min lærer
• Det her gælder ofte for min lærer
• Det her gælder altid for min lærer

Rapporten med de tre profiler

De 32 spørgsmål om interaktionen mellem lærer og elever besvares tre gange. Når de tre besvarelser er gennemført, genereres der en rapport med tre grafiske profiler, der præsenteres samlet, så de er nemme at sammenligne.

De er nu udgangspunkt for en pædagogisk samtale, der kan give læreren brugbar viden om, hvordan eleverne opfatter undervisningen, og give informationer om, hvor der eventuelt er behov for at justere klasseledelsen.

Hvad kan skolen bruge QTI til?

På den enkelte skole kan man have forskellige formål med at anvende værktøjet. Her er nogle eksempler:

• Hele skolen: Man kan vælge at lade QTI indgå som en tilbagevendende måling på klasseledelsen på skolen som et evalueringsværktøj. I første omgang for alle lærere for at se det samlede billede, derefter fx hvert år for nyansatte og hvert femte år for erfarne.
• Nye lærere: QTI kan bruges til at støtte nyuddannede eller uerfarne lærere ved, at de får feedback på deres klasseledelse, hjælp af deres leder til at reflektere over den, samt inspiration til at udvikle den i den ønskede retning. Det kan indgå som en del af aktiviteterne for pædagogikumkandidater eller som supplement for diplomuddannelser.
• Udfordrende klasser: QTI kan bruges til at tage temperaturen på, hvordan samspillet er mellem lærere og elever i klasser, som ikke fungerer godt. Det kan bruges til at få inspiration til, hvilke pædagogiske indsatser man kan afprøve.
• Måling i forbindelse med projekter: Hvis skolen har iværksat aktionslæringsforløb eller andre pædagogiske udviklingsprojekter, vil det være oplagt at bruge QTI til at tage temperaturen før og efter indsatsen.

Hvilke skoler kan bruge QTI?

QTI er et udviklingsværktøj, som principielt kan bruges af alle lærere. Men det skal tilpasses til en konkret pædagogisk kontekst, så spørgsmålene afspejler den typiske undervisning, der foregår, og så de kan forstås og giver mening for eleverne. QTI er i Danmark udviklet og statistisk valideret til tre målgrupper med hver sin spørgeramme:

• Grundskolens udskolingsklasser
• Ungdomsuddannelser – gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser
• Professionsuddannelser